Ray Mason-serien

Ray Mason-serien

Simon Kernick har været nr. 1 på Sunday Times’ bestsellerliste og er en af Storbritanniens mest spændende thrillerforfattere. Han bor i Oxfordshire med sin kone og to børn. Han har en universitetsgrad i humaniora, og hans lidenskab for at skrive og læse krimiromaner startede i en tidlig alder, hvor han skrev små noveller.
Vidnet er det første bind i serien om Ray Mason. Som research til sine romaner taler Simon både officielt og uofficielt med egentlige eksperter indenfor området, bl.a. anti-terror bureauer samt kriminalpolitiet, for at få førstehåndsberetninger om virkelige forbrydelser. Det er bl.a. dette, der er medvirkende til at gøre hans romaner så spændende, medrivende og realistiske.


Simon Kernick – Vidnet (Ray Mason 1)

DK Vidnet ForsideI Vidnet er Jane Kinnear vidne til mordet på sin elsker. Det går meget snart op for Jane, at hun også selv er i fare. Hun bliver underlagt politibeskyttelse, da det viser sig, at hendes elsker lå inde med vigtige oplysninger om et forestående terroristangreb.
Kriminalkommissær Ray Mason fra terrorismebekæmpelsesgruppen er en mand med en kontroversiel fortid, men hans effektivitet gør ham bedre i stand til at forhindre terroristangreb end nogen anden. Men kan man stole på ham, eller ved han mere om planlægningen af terroristangrebet, end han fortæller?
Samtidig prøver Jane at beskrive sin elskers morder for politiet – hvad hun ikke ved, er at morderen allerede ved hvem hun er, og han ved, hvor hun gemmer sig. Og han helmer ikke, før han fanger hende.

 

 

 


Simon Kernick – Gravpladsen (Ray Mason 2)

The Bone Field 14x21 1Da resterne af en 21-årig kvinde, der forsvandt sporløst i Thailand i 1990, bliver fundet i jorden på en gammel katolsk skole i Buckinghamshire, tager det langvarige mysterium en helt ny drejning. Hendes daværende kæreste, Henry Forbes, som meldte hende savnet dengang og nu er en midaldrene universitetslektor, står frem med sin advokat og fortæller kriminalassistent Ray Mason, at han ved, hvad der hændte Kitty, og hvem der dræbte hende.
Sådan begynder jagten på sandheden med fokus på en brutal bande af kriminelle, en rig, dysfunktionel familie med en frygtelig fortid, og en meget ambitiøs mand, der er så grusom og skånselsløs, at han skal stoppes for enhver pris…

 

 

 

 


Simon Kernick – Den hængte mand (Ray Mason 3)

Den Haengte Mand Forside 14x21SYV OFRE. TRE MORDERE. EN DØDBRINGENDE HEMMELIGHED.
Et hus langt ude på landet, hvor resterne af syv uidentificerede kvinder netop er blevet fundet. En politimand, der er parat til at risikere alt i jagten på deres mordere.En mand, som har set mordene og nu er på flugt, fordi han frygter for sit liv.
Således begynder kapløbet om at finde frem til vidnet, før morderne gør det. For Ray Mason og privatdetektiv Tina Boyd venter en farlig vej, hvor lig og bedrag lurer bag hvert et sving.

 

 

 

 

 


Simon Kernick – Dø alene (Ray Mason 4)

Doe Alene Forside 30x45pxOffentlig person. Trofast ægtemand. Seriemorder.
Alastair Sheridan har det hele. Penge, et godt udseende, en smuk kone og børn og, i Storbritanniens kaotiske, politiske verden, en reel chance for at blive premierminister.
Men Alastair har også en hemmelighed. Han er seriemorder med smag for unge kvinder.
Kun en lille håndfuld mennesker ved, hvilket monster han er, og den vanærede kriminalassistent Ray Mason er en af dem.
Ray afventer at komme for retten for mord, men får uventet en ny chance. Hagen ved det er, at for at få denne chance for et nyt liv og en ny identitet skal han udføre en opgave, der vil betyde døden for ham, hvis den mislykkes. Ray har en mistanke om, at ikke alt er, hvad det giver sig ud for, men påtager sig alligevel opgaven for måske at kunne få ram på Sheridan.
Den eneste, Ray stoler på, er den forhenværende politibetjent og hans tidligere elskerinde Tina Boyd, som er ivrig efter at gøre sit efet regnskab op med Sheridan. Med fjender på begge sider er kun én ting sikker: Ingen ønsker, at de slipper ud i live.

Close