Nyt på vej fra Chris Carter

Nyt på vej fra Chris Carter

Alle fans af kriminalopdager Robert Hunter og hans forfatter Chris Carter kan se frem til en ny udgivelse i serien. Den engelske forfatter skriver voldsomme psykologiske thrillers og denne, som er nummer ti i rækken om Robert Hunter, skuffer bestemt ikke. Bogen “Skrevet i blod” kan allerede forudbestilles, men kommer først 15. august i år.

Chris Carter er født i Brasilien med italienske aner og har studeret psykologi og kriminel adfærd ved University of Michigan. Efter endt uddannelse arbejdede han hos distriktsanklageren i staten Michigan som medlem af et team af kriminalpsykologer, hvor han bl.a. studerede og interviewede adskillige kriminelle, herunder serie- og massemordere med livstidsdomme.

Lidt om bogen “Skrevet i blod”

”HVIS HAN SKRIVER DIT NAVN, ER DET EN DØDSDOM … Los Angeles, den 4. december – tre uger før 1. juledag. Den erfarne lommetyv Angela Wood er netop blevet færdig med dagens arbejde – seks hundrede syvogfirs dollars – en god løn for femten minutters arbejde. Da hun fejrer sin indbringende dag med en drink, vækker en af barens gæster hendes opmærksomhed, da han er ubehøvlet over for en ældre mand.

Angela beslutter sig for at give ham en lærestreg og stjæler hans dyre lædertaske. Der er hverken penge eller en bærbar computer i den – ingenting af værdi – i hvert fald ikke for Angela. Der er kun en sort, læderindbundet bog, som er overraskende tung. Da hun er kommet hjem til sin lejlighed, bladrer hun af ren og skær nysgerrighed i bogen. Og så begynder hendes livs værste mareridt. Det er ikke nogen helt almindelig bog. Læs den på eget ansvar …”

Link til tidligere Chris Carter bøger på jentas.dk

Close