Belinda Bauers værker og virkelighed

Belinda BauerSHBelinda Bauer er opvokset i Sydafrika og England. I Sydafrika var hendes far tandlæge, og de levede et komfortabelt liv. Det blev vendt på hovedet da hendes forældre lod sig skille, og hendes mor bragte hende tilbage til England. Her levede de i fattigdom; de havde hverken telefon, vaskemaskine eller bil. En sådan omvæltning var selvfølgelig lidt af et chok. Dog mener Bauer at uden denne oplevelse, ville hun være en helt anden forfatter i dag. Vi er bestemt glade for den forfatter hun er blevet til!

Inspiration fra virkeligheden

Som mange andre forfattere finder Bauer inspiration i virkelighedens verden. Men hun skaber ikke et billede af bestemte virkelige forbrydelsers opklaringsforløb, hun bruger snarere en virkelig hændelse, som vakte en følelse i hende, som et springbræt til hendes historier, og hun omringer det virkelige med hendes egne kreative tanker. Alle som har læst et eller flere af Bauers værker er bekendt med hendes interesse for børn og unges oplevelser. Hun mener at det er vigtigt at huske sin barndom når man bliver voksen – især skal man huske hvordan det føltes, hvordan ens oplevelse var. Derfor vender hun tilbage til sin egen barndom når hun skriver, og herved skaber hun figurer, der er som trådt ud af virkeligheden.

Populær i den litterære verden

Bauer har vundet nogle af de mest eftertragtede krimi-priser – hendes hårrejsende og bemærkelsesværdige debutroman, Dyster viden (Blacklands), vandt CWA’s Golden Dagger-pris i 2010. Det var intet mindre end 40 år siden, at en debutroman havde vundet denne pris. Den bizart humoristiske Under huden (Rubernecker) vandt titlen Crime Novel of the Year ved den store britiske krimimesse i Harrogate i 2014. Efter vores mening er disse to fantastiske bøger begge gode eksempler på Bauers talent for at tilføre en mørk humor ind i de dystre scenarier.

I 2018 var hendes spændende og relaterbare roman Knæk (Snap) en af finalisterne til Man Booker-prisen, en litterær pris der sjældent værdsætter krimi-romaner. Det var derfor stort for Bauer at blive anerkendt som finalist til en litterær pris og ikke en krimi-specifik pris. Men som Bauer selv sagde til The Guardian, er genren ikke så vigtig, for der er gode og dårlige værker i alle genrer, og det vigtigste er at folk læser. Bauer har her et godt budskab til alle der ser ned på bestemte genrer – hvis det er en god bog, er det så ikke lige meget, hvilken genre den tilhører?

Belinda Bauers værker har spænding, realisme og en mørk humor – man får sig altid én på opleveren!


DYSTER VIDEN PAPERBACK Web 1400x2207

Drengene ville ha’ sandheden – morderen ville lege…

Billy Peters forsvandt for 18 år siden. Alle i byen Shipcott, Somerset, tror at Billy blev myrdet – især efter at den pædofile seriemorder Arnold Avery indrømmer, at han dræbte seks andre børn og begravede dem på den samme øde hede, som omgiver byen. Billys mor er den eneste der tror at han er i live. Hun står stadig vagt ved vinduet og spejder efter sin søn, alt i mens resten af hendes familie er ved at falde fra hinanden. Men hendes 12-årige barnebarn Steven er fast besluttet på at hele det brud, der er opstået imellem hans bedstemor, hans mor, hans 5-årige bror og ham selv. Steven er desperat efter at forene familien igen, og hvis det indebærer at han er nødt til at finde sin onkels lig, vil han gøre det.

Dette er startskuddet til en nervepirrende og farlig kattens-leg-med-musen. Steven bruger Avery til at pege det mulige mordsted ud for ham, men Avery vildleder og driller sin mystiske penneven, så han får mulighed for at genopleve sine afskyelige forbrydelser. Og da Avery finder ud af at han korresponderer med en 12-årig dreng, har hans liv pludselig et formål igen…

Find bogen her!


Under Huden 1400x2244

”De døde kan ikke tale til os”, havde professor Madoc sagt. Men det var løgn. Det lig, Patrick Fort undersøger på anatomiholdet, prøver at fortælle ham alle mulige ting. Men ingen hører det samme som ham eller forstår, hvad han forsøger at fortælle dem.

Livet byder i forvejen på rigeligt med udfordringer for Patrick – det er sin sag at være anatomistuderende med Aspergers syndrom. Og det er endda før, han bliver viklet ind i opklaringen af et formodet mord. Som den eneste aner han uråd og må nu på egen hånd optrevle mysteriet, men mens han får indblik i sandheden om den døde mand, afdækkes mange andre løgne helt tæt på ham.

Find bogen her!

Close