Vær forsigtig med, hvem du lukker ind…
Glashuset er Rebecca Fleets debut-thriller. Ideen om bogen kom snigende til Fleet, grundet hendes tanker om den succes hjemmesider såsom Airbnb har haft med at facilitere boligbytte imellem fremmede mennesker.
”For mig, virkede det altid som en meget sær idé… det er en smule mærkeligt at tillade nogen adgang til dit hjem når du ikke er der… Jeg blev fænget af den ide og jeg begyndte at tænke på hvad der faktisk kunne ske hvis der foregik noget mere skummelt, og det føltes bare som et godt plot til en thriller”
Og det er netop i denne bizart ubehagelige situation at ægteparret Caroline og Francis befinder sig, da de for en uge bytter deres lejlighed ud med et hus i en forstad til London. I et forsøg på at komme væk fra gnidningerne i deres forhold, ender de i en situation, hvor deres forhold presses yderligere ud til kanten.
Både Francis og Caroline er langt fra ufejlbarlige, og som læser bliver man igennem romanen tvunget til at stille spørgsmålstegn ved hvis skyld det er at parret er endt hvor de er, og om de overhovedet bør blive sammen, efterhånden som deres fortid udlægges. Som Fleet siger:
”Jeg ville vise at selv hvis ting nogle gange ikke kan undskyldes, så kan de begrundes. Jo, hun [Caroline] tager nogle dårlige beslutninger og træffer dumme valg, men der er en grund til det. Det er vigtigt for mig at alle karaktererne ikke er komplet perfekte eller altid har ret, og jeg kan lide når folk lægger mærke til det og reagerer på det.”
Fleet har allerede fortalt at hun er gået i gang med næste bog, som hun afslører begynder med en mand, der ankommer hjem til et hus der står i flammer…
Glashuset kan købes på Jentas.dk


You must be logged in to post a comment.